Spring til indhold

Maarsøe Landsby

Indtil 1797 lå der 12 fæstegårde i Maarsøe Landsby. Ganske tæt ved siden af hinanden rundt omkring et lille gadekær. Alle fæstegårdene tilhørte Løvenborg Gods.

“Maarsøe landsby”

Hver dag skaber ny historie. De påvirkninger, vi som mennesker udøver på vores omgivelser, skaber historie. Sådan har det altid været op gennem tiderne. Nu er det jo heldigvis ikke alle påvirkninger altså ikke al af os skabt “historie”, som er ligevæsentlig eller lige tydelig og mærkbar. Men indimellem har nytænkning virkelig rykket og skabt forandring. Også lokalt. Vores lokalområde har f.eks. pga. nytænkning forandret karakter flere gange. F.eks. ved anlæg af nye boligområder, nye vejanlæg, større produktionsanlæg eller hvad med flyveplads og losseplads? For nylig faldt jeg over et udskiftningskort fra 1797 over Maarsøe landsby.

 

Ideen bag dette udskiftningskort samt forarbejde og gennemførsel af projektet skabte betydningsfuld historie for den tids Maarsøe-område. Indtil 1797 lå der 12 fæstegårde i Maarsøe Landsby. Ganske tæt ved siden af hinanden rundt omkring et lille gadekær. Alle fæstegårdene tilhørte Løvenborg Gods.

Landbruget havde gode tider, fordi priserne på korn blev bedre og bedre. Alle så fordel i at dyrke mere korn, men dyrkningsmetoderne skulle i så fald forbedres. Specielt var det nødvendigt at bøndernes jordlodder blev samlede.

I slutningen af 1700-tallet havde de enkelte gårde gennem omlægninger - man var gået fra det såkaldte 3-vangs-brug til det mere enkle kobbelbrug - fået formindsket deres antal af jordlodder på fællesmarkerne betydeligt, men det var ikke nok, og det var ikke rationelt. Der blev brugt for meget tid på ikke direkte produktive foranstaltninger, som f.eks. flytning af de mange markskel alt efter årets gang. Løsningen var som nævnt at samle de enkelte gårdes jorde. Fæstebønderne i Maarsøe og godsejeren på Løvenborg blev enige om en løsning om en model. En af gårdene blev nedlagt, og jorden fordelt mellem de øvrige gårde, så deres jordtilliggender blev mere passende i størrelse. Da ikke alle de nydannede jordlodder var tilgængelige fra landsbyens gårde, blev 5 af gårdene flyttet ud fra landsbyen. Der var tale om Skovgaard, Søgaard, Hyldegaard mod øst og Bøgelund og Sommerlundmod vest. Det var lodderne med numrene 2, 3, 4 og 10, 11. Med denne og andre lignende udflytninger blev der lige pludselig “liv” mellem landsbyerne.

For før denne tid boede de allerfleste mennesker nemlig enten i købstæderne eller i landsbyerne. Udflyttergårdene fra dengang findes naturligvis ikke, som de blev opført. Tidens forfald, gårdbrande og udviklingen op til i dag har selvfølgelig sat sine spor, men man har jo lov til at fantasere om, hvordan fællesskabet og samfundet har været blandt fæstebønderne i den gamle Maarsøe Landsby før udskiftningen og udflytningen og også senere, da fæsterne frikøbte deres fæstegårde og blev deres egen herre. Her lidt hjælp til fantasien. Sådan har der bl.a. set ud omkring gadekæret i Maarsøe Landsby, Hagested Sogn, Tudse Herred, Holbæk Amt. (Datering: Omkring 1900)

NB! Jeg har skrevet en større bog godt nok beregnet for skoleelever i 6.-7. klasse om Maarsøe Landsby. Den kan lånes på Holbæk Lokalhistoriske Arkiv.

Bent Olsen.

 



Feedback

Sidst opdateret

29.03.2022

Ansvarlig redaktør

Jonna Nielsen