Hagested Beboerforening

Foreningen hører hjemme i lokalområdet Hagested. Enhver med interesse i at støtte foreningens formål kan optages som medlem. Medlemskab tegnes for et år ad gangen. Kontingentets størrelse fastsættes på generalforsamlingen.

Hagested Beboerforening blev stiftet den 22. august 1979 med det formål at varetage Hagested Sogns beboeres fælles interesser, herunder fungere som kontaktorgan til offentlige myndigheder. Foreningen er også ejer af Hagested Forsamlingshus.

Hagested Beboerforening blev sammenlagt med Hagested Lokalforum og fik navnet Hagested Lokalforum/Beboerforening. Sammenlægningen blev godkendt på en stiftende generalforsamling den 14. april 2015.

På en stiftende generalforsamling den 19. juni 2019 blev Hagested Lokalforum udskilt fra Hagested Beboerforening, så navnet igen blev Hagested Beboerforening.
Årsagen til udskillelsen af Hagested Lokalforum var, at kommunens regler for godkendelse af et lokalforum, samt for udbetaling af kommunalt tilskud var, at alle med interesse i at støtte foreningens formål skulle være medlem uden kontingentbetaling.

Se Hagested Beboerforenings nye  vedtægter

Referater fra Hagested Beboerforening.

Foreningens formål:

at formidle demokratiet i Lokalområdet i samarbejde med Hagested Lokalforum.
at være bindeled mellem lokalområdets borgere og kommunen.
at tage sager og problematikker op, hvis borgerne henvender sig med deres ønsker og iagttagelser. Det kan være trafikspørgsmål, skole/børnehus, foreningsliv, kultur m.v.
at indkalde til borgermøder, når der er noget vigtigt, som bør drøftes i lokalområdet.
at være "vagthund", hvis kommunen påtænker tiltag, som ikke har lokalområdets interesser.
at støtte frivilligt arbejde og lokale foreninger, både med rådgivning og økonomisk.
at vælge medlemmer til bestyrelsen for Den selvejende Institution Hagested Hallen og Den Selvejende Institution Hagested Forsamlingshus.
at arrangere sociale arrangementer. 

Generalforsamlingen:
Der indkaldes til generalforsamling med mindst 14 dages varsel.
Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. 
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest en uge for generalforsamlingen.

Bestyrelsen:
På generalforsamlingen vælges bestyrelsesmedlemmerne blandt foreningens medlemmer.

Bestyrelsen består af mindst 5 og max. 9 medlemmer. Bestyrelsen er valgt for 2 år, således at halvdelen er på valg det ene år og den anden halvdel det næste år.
Bestyrelsen konstituerer sig slev efter valget med henholdsvis formand, næstformand, sekretær, regnskabsfører og it-ansvarlig.

På generalforsamlingen vælges 2 repræsentanter til bestyrelen for Den selvejende Institution Hagested Forsamlingshus og 2 repræsentanter til Den selvejende Institution Hagested Hallen. Ligeledes udpeger bestyrelsen 4 repræsentanter til at deltage i den selvejende Institution Hagested Hallens repræsentantskabsmøde.

Bestyrelsen består af:
Formand: Mogens Toftegaard Petersen, 
mail: mogenst@petersen.mail.dk - tlf. 61660417.
Kasserer: Hanne Hardis, 
Medlemmer Martin Bjerring Iversen, Philip Krogh Frohn, Tonny Wissing, Ditte Ryan Kofoed, Mette Thor Klarskov, Henrik Skaksen Jacobsen og Frede Møller
Udenfor bestyrelsen: Regnskabsfører Preben Jensen og sekretær Jonna Nielsen.