Hagested
Hagested er karakteriseret af meget blandede bebyggelser
1. Ældre huse i den gamle del af Hagested
2. Traditionelle parcelhuse i den centrale del af byen
3. Huse beliggende på storparceller i udkanten af byen
4. Tætte lave lejeboliger


Byens udvikling er begrænset af Nykøbingvej der afgrænser byen mod øst og Hagested Kirke og Hagestedgaard. De seneste 15 års udstykninger mod Syd og Vest har med de karakteristiske landparceller ligeledes skabt en naturlig afgrænsning mod det åbne land, der umuliggør en udvikling den vej.
Centralt i byen er store grønne områder i form af idrætsanlæggene med diverse boldbaner, shelterplads samt Hagested Hallen. Dette store grønne åndehul midt i byen bør bevares enten i sin nuværende form eller med ny kreative anvendelser. Ny multibane er eksempel herpå. Andre muligheder kunne være træningsredskaber, skaterbaner, små nyttehaver ved trekanten i samarbejde med naturbørnehaven.
Ny Hagested
Ny Hagested Trinbræt
Ny Hagested er oprindeligt opstået som følge af Odsherred Jernbanen. Landsbyen består af boliger langs Ny Hagestedvej og er omfattet af lokalplan 6.B09. Alle boliger ligger i landzone.
Mårsø og Mårsø Landsby
Mårsø og Mårsø Landsby ligger på hver sin side af Nykøbingvej. Mårsø Landsby er den oprindelige gamle del af Mårsø og er et landområde med blandet bolig og landbrug.
Mårsø udgøres af et boligområde med parcelhuse samt et områdecenter med ældreboliger. Området ligger i landzone
Audebo
Audebo er beliggende i den nordligste del af Holbæk Kommune og Hagested Lokalområde og udgøres af blandet bolig og landbrug. Området ligger i landzone.
Gurede
Gurede udgøres af blandet bolig og landbrug og ligger i landzone. Området grænser op til Tuse Næs lokalområde.
Øvrigt
Udover de nævnte boligområder er der to mindre sommerhusområder ved Audebo.