IT

Indledning

Adgang til internettet er for mange et behov. Det kan være arbejdsrelateret i form af at have mulighed for at udøve sit arbejde fra hjemmet eller hvis man driver selvstændig virksomhed, hvor hurtig adgang til nettet er afgørende for forretningen. Det kan være privat i form af at man har behov for at handle online. I landsbysamfundet hvor der ikke er adgang til dagligvarebutikker, kan adgangen til at bestille dagligvarer på nettet være den mest bekvemme måde at skaffe sig de daglige fornødenheder. 

Der er i dag flere forskellige muligheder for at koble sig på et net:

1. Mobilnet
2. Fibernet
3. Kabelnet
4. Fastnet via telefonmodem

Mobilnet

I den spæde opstart var det mobile data net analogt og man kaldte det NMT. Telefonerne sendte et analogt signal til masten og det blev sendt direkte videre ned til telenettet, hvor vi fik kontakt til den vi ønskede.

I 1991 kom GSM nettet, hvor telefonerne også skiftede over til at sende GSM, et digitalt signal.
Telefonerne konverterede lydbølgerne til data og sendte dem til masten, der digitalt videresendte data signalet ud til brugeren, hvor det blev om konverteret til lydbølger igen.

Det gav en stor fordel, da samtale kvaliteten blev højere og kapaciteten blev forøget. Herudover kunne telefonerne laves så batterilevetiden blev markant forøget hos brugerne.

En anden fordel, var muligheden for at sende SMS beskeder og indbygge modem i telefonerne.
GSM nettet blev i øvrigt kaldt 2G og data GPRS.

Mobil data, dækker altså både over samtaler fra mobil telefoner og alt andet digitalt datatrafik som f.eks. mobilt bredbånd, mms og sms.

Siden kom 3G nettet som er en videreudvikling af det digitale mobilnet. 3 tallet står for 3. generation. Det gav hurtigere hastigheder og større kapacitet, men gav også behov for ny master da rækkevidden ikke var så stor. Teknologien gav mulighed for helt nye typer mobiltelefoner – de såkaldte ”Smartphones”.

I 2011blev det såkaldte 4G net introduceret. Det startede i de større byer, idet rækkevidden af signalet yderligere er begrænset. Til belysning af dette kan man se hvordan mobilmasterne fordeler sig i Holbæk kommune:

Danmark er et land hvor 100% mobildækning ikke er helt urealistisk. I større lande hvor befolkningstætheden i visse områder er meget lav er dette ikke muligt, men i Danmark har vi en meget høj mobildækning. Ved god mobildækning er adgangen til hurtigt internet også til stede. Som det ses på nedenstående kort varierer dækningen meget i vores område. Den røde farve viser hvor net forbindelsen er bedst:

 TDC’s dækningskort  

Hvis man vælger en lokation i Gl. Hagested er de 4 nærmeste master placeret således:

Der er altså ingen master til 3G eller 4G datatrafik nærmere end 2,5 km, hvilket giver udmærket mulighed for mobiltale og internet med moderat hastighed, men det vil næppe være muligt at udnytte mulighederne for meget hurtigt internet, når den ny teknologi 5G bliver tilgængelig.

Fibernet

Fibernet er den anden mulighed for en god internetforbindelse. Fibernet er specielle lyslederkabler, der er nedgravet i områder, hvor der befolkningsmæssigt er basis for et minimum af brugere. Typisk skal der være mindst 100 eller flere brugere for at selskaber vil investere i disse nedgravninger. Det er således et stort aktiv at SEAS-NVE har nedgravet fibernet i visse dele af vores område, men typisk er det kun i tættere eller nyere bebyggelse at dette er en mulighed. 

Kabelnet

Kabelnet er typisk opstået til formidling af kabel-tv enten via lokale antenneforeninger eller kommercielle virksomheder som f.eks. Stofanet. Det er kobberbaseret og dermed vil det ikke kunne opnå samme data hastigheder som fibernet. Udover det har det samme begrænsning som fibernet med hensyn til hvor det vil være tilgængeligt. Det vil sige at det typisk kun er tilgængeligt i byområder eller hvor der er tæt bebyggelse. 

Fastnet via telefonmodem

Da internettet blev introduceret omkring 1993, skete det typisk via det offentlige telefonnet i nedgravede kobberledninger. Kobbernettet er i dag ejet af TDC, men bliver af konkurrencehensyn stillet til rådighed for andre telefonselskaber. Teknologien udviklede sig hastigt, først via de såkaldte ISDN forbindelser og siden til det der blev kald bredbånd. TDC introducerede deres bredbåndsforbindelse i 2000. Hastigheden på en bredbåndsforbindelse er ligesom kabelnet begrænset bl.a. fordi det er kobberbaseret. Hastigheden afhænger meget af hvor langt man ligger fra den nærmeste central.  

IT vision

Det bør i et moderne samfund være et naturligt ønske/krav, at alle har adgang til hurtigt internet til en rimelig pris. Typisk vil det være i det åbne land med spredt bebyggelse, at dette kan være en udfordring. I 2016 blev det politisk vedtaget at oprette en ”Bredbåndspulje” med 80 mio. kr. og 40 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år 2017-2019 i alt 200 mio. kr. I 2017 er puljen øget med yderligere 60 mio. kr. til i alt 100 mio. kr.

Vi skal lokalt identificere og støtte de områder, hvor der ikke er samme lige adgang til mobilnet eller internetforbindelse i høj kvalitet.

Det er oplagt at søge de særlige puljer, der bliver uddelt til at få etableret gode internetforbindelser i de områder, hvor det ikke er muligt at få gode internet forbindelser på almindelige kommercielle betingelser.